You are currently browsing the tag archive for the ‘dødsstraf’ tag.

Søndag den 18. marts blev det officielt meddelt, at Hviderusland nu har gennemført henrettelserne af både Vladislav Kovaljov og Dmitrij Kanavalov, der begge var dømt for at gennemføre terrorbombningen af Minsk-metro den 11. april sidste år, som kostede 15 mennesker livet og sårede flere hundrede. Henrettelserne kommer få dage efter at præsident Alexandr Lukasjenko i statsmedier afviste at benåde de to unge mænd. EU har, med den høje repræsentant Cathrine Ashton i spidsen, været hurtig til at fordømme henrettelserne, og har også endnu engang opfordret Hviderusland til at indføre et moratorium på eksekveringen af dødsstraffe som et første skridt på vejen til en egentlig afskaffelse af strafformen.

Den hviderussiske forfatningsdomstol har tidligere udtalt, at dødsstraffens fortsatte eksistens alene er på midlertidig basis. Alligevel er både Vladislav Kovaljov og Dmitrij Kanavalov nu henrettet.

Læs hele mit indlæg om dødsstraffene på Magasinet rØST’s hjemmeside:
http://www.magasinetroest.dk/index.php?id=4&no_cache=1&tx_ttnews[tt_news]=901

Jeg har her til aften også kommenteret på sagen og sat den i sammenhæng med det dårlige EU-Hvideruslands forhold hos DR’s Deadline 22:30. Indlægget kan ses på følgende link:
http://www.dr.dk/DR2/deadline2230/seudsendelser.htm#/35950/10:08

Hviderusland er i dag det eneste europæiske land, der idømmer dødsstraf i både krigs- og fredstid – og landet holder sig fortsat ikke tilbage fra at eksekvere straffen. For ganske nylig henrettede landet således Andrej Zhuk og Vasil Jazeptjuk, som begge var dømt for mord. Henrettelserne foregik efter samme opskrift som altid.

Ifølge hviderussisk lov oplyses fanger idømt dødsstraf først om deres forestående henrettelse, umiddelbart før den faktisk skal finde sted. Henrettelsen foretages med et pistolskud i baghovedet. Herefter begaves ligene i al hemmelighed, og henrettedes pårørende oplyses alene om, at henrettelsen har fundet sted. Der gives således ikke oplysninger om, hvor dømte er begravet.

Hviderussiske myndigheder er også meget hemmelighedsfulde med, hvor mange der hvert år henrettes, selvom det er oplyst, at landet med ca. ti mio. indbyggere mellem 1996 og 2001 henrettede ca. 130 mennesker. Europarådet har flere gange fordømt Hvideruslands brug af dødsstraf, blandt andet i år 2000, hvor rådet gjorde det i ”de allerkraftigste vendinger”.

Måske er der dog lys forude. Godt nok stemte 80,44% af hviderusserne imod en afskaffelse af dødsstraffen i 1996, men dengang var det også kun muligt at idømme fængselsstraf i op til 15 år. Siden da er der åbnet for fængsel på livstid, og antallet af forbrydelser, der kan medføre dødsstraf, er skåret ned, ligesom børn, ældre, kvinder og psykisk syge ikke længere kan dømmes til døden. Hvideruslands autokratiske præsident Lukashenko har endda givet nogle benådninger, og landets forfatningsdomstol har udtalt, at dødsstraffens fortsatte eksistens alene er på midlertidig basis.

Senest har Lukashenko oplyst, at der vil blive afholdt en oplysningskampagne, inden der afholdes en ny folkeafstemning om spørgsmålet. Dette, mener Lukashenko, er nødvendigt, hvis resultatet skal blive et andet, end det man opnåede i 1996. Det må nu være op til EU, som i lighed med Europarådet, gentagende gange har påtalt Hvideruslands brug af dødsstraf, at hjælpe de hviderussiske myndigheder i mål, så dødsstraf ikke længere er et europæisk fænomen.

Danmarks første blog om Europas sidste diktatur

Hviderusland er ikke længere fra Danmark end Stockholm. Alligevel har mange danskere nok svært ved at adskille landet fra naboen Rusland eller overhovedet huske særlige træk ved Hviderusland. Har man set værker af maleren Marc Chagall, har man dog også set hans hviderussiske fødeby. Chagalls billeder viser genkendelige motiver i surrealistiske sammenhænge - ikke helt ulig virkelighedens Hviderusland. Velkommen til de flyvende geders land.

Bloggen redigeres af: Jonathan Nielsen

juni 2017
M T O T F L S
« mar    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930