You are currently browsing the tag archive for the ‘IMF’ tag.

For nogle år siden kørte Hvideruslands præsident Alexander Lukasjenko en kampagne under overskriften “for stabilitet”. I lang tid har han ikke kunnet leve op til det budskab – økonomien var i frit fald, og oppositionen vejede morgenluft – men i 2013’s første kvartal er det, i hvert fald for en vis tid, lykkedes ham at stabilisere situationen.

za-stabilnost

Hvideruslands økonomiske krise har på mange måder afsløret begrænsningerne ved landets økonomiske model. På den ene side blev det klart for enhver, at økonomiske reformer og finanspolitiske ændringer er nødvendige. På den anden side kan ingen nu være i tvivl om, præcist hvor afhængigt landet er af udenlandske subsidier. Selvom Hviderusland forventes at slutte 2013 med lav vækst, og nogen makroøkonomisk stabilitet, er landets leder nemlig nødt til at forholde sig til tilbagebetalingen af den optagede udlandsgæld, da gældsbyrden vokser betragteligt i 2014-15.

Lukasjenko har dog fået et vist pusterum til at overveje situationen og konsolidere sit greb om magten. Dels er det lykkedes, at få Rusland til at suspendere kravet om tilbagebetaling af 1,5-2 milliarder dollars for ubetalte toldafgifter, og dels blev det, den 7. december sidste år, offentliggjort, at Hviderusland ville modtage fjerde rate af et meget stort stabiliseringslån fra EurAsEC, Eurasiens Økonomiske Fællesskab. Det på trods af, at landet aldrig har levet op til de forpligtelser, der fulgte med lånet – der er således hverken gennemført økonomiske reformer eller privatiseringer.

Flere kommentatorer peger på, at Rusland lader til at have vurderet, at godt nok vil man gerne minimere subsidierne til Hviderusland, men man vil holde dem på et niveau, der garanterer politisk og økonomisk stabilitet. Og Lukasjenko har ikke været sen til at tage imod Ruslands udstrakte hånd – hvilket betyder, at han ikke længere står med tiggerhatten i hånden for vestlige låneformidlere som f.eks. IMF, hvorom præsidenten har udtalt, at ”vi vil klare os uden dem”. Faktisk er Lukasjenko så sikker i sin sag, at han direkte adspurgt om, hvilke nye udlandslån der er planlagt for 2013, svarede ”ingen”.

Efter rent faktisk at have vist interesse for at afhænde både små og store statsejede virksomheder, har Lukasjenko for nylig udtalt, at man bør ”stoppe med at tale om privatisering”. Med nogen ret har han påpeget, at ”det er ikke fordi, privatisering ikke er tilladt, men fordi landet ikke kan leve af at sælge nationale aktiver”.

Der, hvor snoren knækker for Lukasjenko, er nok der, hvor hans økonomiske model fortsat lover arbejde til alle. Det betyder dels, at det bliver meget dyrt og meget ineffektivt at drive de statsejede virksomheder, men det betyder også, at Lukasjenko har meget høje forventninger til privates overtagelser af virksomhederne. Han mener således, at opkøbere skal ”betale en pris og påtage sig forpligtelsen med at investere i produktionen, redde jobs, sikre folk rimelige lønninger og betale skatter”.

Endvidere vanskeliggør Lukasjenko den almindelige konkurrence om kundernes gunst. I et passioneret forsvar for at staten bevarer kontrollen med alle led af produktionen og distributionen af brød, understregede han således for nylig, at han ikke har noget imod at have ”tusinde private virksomheder i Hviderusland”, ”men vi vil bevare muligheden for at regulere priserne, når det er nødvendigt, for at sikre, at brødpriserne er overkommelige”.

Dette er ca. halvdelen af statusindlægget om Hviderusland – resten kan læses på http://www.magasinetroest.dk/index.php?id=4&no_cache=1&tx_ttnews[tt_news]=1073

Midt mens præsident Aleksander Lukashenko strammer grebet om den hviderussiske demokratiske opposition med forfølgelse af bla. menneskerettigheds-ngo’en Viasna, lukning af uafhængige aviser som Nashe Niva (Vores Kornmark) og Narodnaja Volja (Folkets Vilje) og idømmelsen af lange fængselsstraffe til præsidentkandidaterne, der udfordrede ham i sidste års december-valg, er den hviderussiske økonomi tilsyneladende i frit fald.

Hvor længe endnu vil de hviderussiske rubler være det papir værd, de er trykt på?

Den hviderussiske valuta er allerede devalueret med 36 procent, men tilliden er fortsat faldende og inflationen stigende. Hviderusland har akut brug for store kapitalindsprøjtninger, og selvom internationale økonomiske eksperter umiddelbart vurderer, at der skal op mod 9 mia. dollars til for at stabilisere den hviderussiske rubel, søger Hviderusland et lån på 3 mia. dollars hos den russisk dominerede samhandelsorganisation Eurasian Economic Community (Eurasec), og et lån på 8 mia. dollars hos IMF.

Den dårlige økonomiske situation mærkes tydeligt af alle hviderussere… og af gæster i landet. Butikker er løbet tør for mange importerede varer, køer, der vækker mindelser om Sovjetunionens sidste dage, er tilbage i alle større byer, og, under den noget manipulerende overskrift ”Belneftekhim’s refueling stations at border now accept foreign currency”, kunne statsmedier senest fortælle, at udlændinge, der besøger Hviderusland, nu KUN kan betale benzin og diesel med stabil fremmed valuta. Flere hviderussere er således blevet afkrævet pasfremvisning for at kunne få lov at tanke deres bil og betale med hviderussiske rubler.

Den svenske udenrigsminister Carl Bildt har karakteriseret situationen i Hviderusland som værende på randen af økonomiske kollaps, og en række internationale iagttagere og eksperter er enige om, at præsident Aleksander Lukashenko står overfor den hidtil største udfordring for hans regime og for hans økonomiske model. Det bliver i sandhed spændende af følge de kommende måneders økonomiske og politiske udvikling i Hviderusland. Ligeså forfærdelig den netop nu må opleves for helt almindelige hviderussere, ligeså meget kan den komme til at betyde reformer, som i sidste ende bringer Hviderusland nærmere EU og Vesten.

Hør mig i øvrigt analysere EU’s politik i forhold til Hviderusland, i lyset af den pressede økonomiske situation, i onsdagens udgave af Orientering på DR’s P1 på følgende link:
http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2011/06/01/151758_1_1_1_1_1_2_1.htm

Danmarks første blog om Europas sidste diktatur

Hviderusland er ikke længere fra Danmark end Stockholm. Alligevel har mange danskere nok svært ved at adskille landet fra naboen Rusland eller overhovedet huske særlige træk ved Hviderusland. Har man set værker af maleren Marc Chagall, har man dog også set hans hviderussiske fødeby. Chagalls billeder viser genkendelige motiver i surrealistiske sammenhænge - ikke helt ulig virkelighedens Hviderusland. Velkommen til de flyvende geders land.

Bloggen redigeres af: Jonathan Nielsen

juni 2017
M T O T F L S
« mar    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930