You are currently browsing the tag archive for the ‘krise’ tag.

For nogle år siden kørte Hvideruslands præsident Alexander Lukasjenko en kampagne under overskriften “for stabilitet”. I lang tid har han ikke kunnet leve op til det budskab – økonomien var i frit fald, og oppositionen vejede morgenluft – men i 2013’s første kvartal er det, i hvert fald for en vis tid, lykkedes ham at stabilisere situationen.

za-stabilnost

Hvideruslands økonomiske krise har på mange måder afsløret begrænsningerne ved landets økonomiske model. På den ene side blev det klart for enhver, at økonomiske reformer og finanspolitiske ændringer er nødvendige. På den anden side kan ingen nu være i tvivl om, præcist hvor afhængigt landet er af udenlandske subsidier. Selvom Hviderusland forventes at slutte 2013 med lav vækst, og nogen makroøkonomisk stabilitet, er landets leder nemlig nødt til at forholde sig til tilbagebetalingen af den optagede udlandsgæld, da gældsbyrden vokser betragteligt i 2014-15.

Lukasjenko har dog fået et vist pusterum til at overveje situationen og konsolidere sit greb om magten. Dels er det lykkedes, at få Rusland til at suspendere kravet om tilbagebetaling af 1,5-2 milliarder dollars for ubetalte toldafgifter, og dels blev det, den 7. december sidste år, offentliggjort, at Hviderusland ville modtage fjerde rate af et meget stort stabiliseringslån fra EurAsEC, Eurasiens Økonomiske Fællesskab. Det på trods af, at landet aldrig har levet op til de forpligtelser, der fulgte med lånet – der er således hverken gennemført økonomiske reformer eller privatiseringer.

Flere kommentatorer peger på, at Rusland lader til at have vurderet, at godt nok vil man gerne minimere subsidierne til Hviderusland, men man vil holde dem på et niveau, der garanterer politisk og økonomisk stabilitet. Og Lukasjenko har ikke været sen til at tage imod Ruslands udstrakte hånd – hvilket betyder, at han ikke længere står med tiggerhatten i hånden for vestlige låneformidlere som f.eks. IMF, hvorom præsidenten har udtalt, at ”vi vil klare os uden dem”. Faktisk er Lukasjenko så sikker i sin sag, at han direkte adspurgt om, hvilke nye udlandslån der er planlagt for 2013, svarede ”ingen”.

Efter rent faktisk at have vist interesse for at afhænde både små og store statsejede virksomheder, har Lukasjenko for nylig udtalt, at man bør ”stoppe med at tale om privatisering”. Med nogen ret har han påpeget, at ”det er ikke fordi, privatisering ikke er tilladt, men fordi landet ikke kan leve af at sælge nationale aktiver”.

Der, hvor snoren knækker for Lukasjenko, er nok der, hvor hans økonomiske model fortsat lover arbejde til alle. Det betyder dels, at det bliver meget dyrt og meget ineffektivt at drive de statsejede virksomheder, men det betyder også, at Lukasjenko har meget høje forventninger til privates overtagelser af virksomhederne. Han mener således, at opkøbere skal ”betale en pris og påtage sig forpligtelsen med at investere i produktionen, redde jobs, sikre folk rimelige lønninger og betale skatter”.

Endvidere vanskeliggør Lukasjenko den almindelige konkurrence om kundernes gunst. I et passioneret forsvar for at staten bevarer kontrollen med alle led af produktionen og distributionen af brød, understregede han således for nylig, at han ikke har noget imod at have ”tusinde private virksomheder i Hviderusland”, ”men vi vil bevare muligheden for at regulere priserne, når det er nødvendigt, for at sikre, at brødpriserne er overkommelige”.

Dette er ca. halvdelen af statusindlægget om Hviderusland – resten kan læses på http://www.magasinetroest.dk/index.php?id=4&no_cache=1&tx_ttnews[tt_news]=1073

I anledning af et-året for det hviderussiske præsidentvalg og de store protester, der fulgte i dets kølvand, deltog jeg tidligere i dag i DR’s Orientering på P1. Jeg var blevet bedt om at kommentere på Hvideruslands aktuelle økonomiske situation – og den er ikke god! I starten af 2011 kunne en million hviderussiske rubler veksles til 300 amerikanske dollars. Nu kan samme beløb kun veksles til 100 dollars. Lukashenkos eneste svar på den historiske krise er nye lån og frasalg af statslige virksomheder. De dybdegående reformer udebliver totalt.

Hør hele min vurdering af situationen på følgende link: http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2011/12/29/154024_2.htm

Til interview i DR Byen

At sige noget klogt om Hvideruslands aktuelle økonomiske situation er langt fra nemt. Skal man tro landets øverste myndigheder, er den økonomiske krise det rene opspind. Således oplyser f.eks. Nadeshda Jermakova, der er bestyrelsesformand for den store Belarusbank, at de udenlandske valutareserver bliver stadigt større og finansiel uro er blevet erstattet med stabilitet. Samtidig lyder det dog fra anden kant, at sortbørsprisen for en amerikansk dollar nu er oppe på 6.350 hviderussiske rubler, hvor den officielle kurs ligger helt nede på 4.950 rubler. Min egen erfaring fra mit nylige besøg er i landet er da også, at mens alle var mere end villige til at veksle dollars til rubler til langt bedre priser end dem de statsejede banker tilbød, kneb det gevaldigt med at få vekslet sine hviderussiske rubler tilbage til dollars… også i Belarusbank!

De mange byggepladser i Minsk signalerer ikke ligefrem økonomisk krise – ved nærmere eftersyn viser det sig dog, at arbejdet står stille på de fleste!

Hvideruslands økonomi voksede i 2010 med mere end 7,5 procent, hvilket umiddelbart må siges at være en ganske pæn vækst i kølvandet på en verdensomspændende økonomisk krise. Tallet dækker dog over store underliggende problemer. Landet har de sidste år taget store udenlandske lån for ikke mindre end 28 mia. dollars. Samtidig har det frasolgt store statslige virksomheder, som f.eks. banker, teleselskaberne Velcom og BeST og halvdelen af gasledningsselskabet Beltransgas, til en samlet værdi af ca. 10 mia. dollars. Det har dog ikke sideløbende med de store kapitalindsprøjtninger formået at styrke sin konkurrenceevne – heller ikke selvom Rusland fortsat subsidierer landets økonomi gennem meget lave energipriser. Hviderusland betaler således kun 250 dollars pr. kubikmeter russisk gas, hvor Ukraine betaler 290 dollar og Polen betaler 401 dollar for samme mængde.

Det ligger videre klart, at importen i 2010 oversteg eksporten med 13,5 procent af BNP og at indenlandsk forbrug i samme år oversteg den indenlandske produktion med mere end 7 mia. dollars. Tallene levner således ingen tvivl om, at Hviderusland i øjeblikket lever over evne… og fremtiden ser ikke just mere lovende ud: Hviderusland har allerede været tvunget til halvere værdien af deres valuta, forbrugerpriserne er bare i første kvartal af 2011 steget med ca. 16 procent og Ruslands præsident Dmitrij Medvedev har for nylig meddelt, at landet ikke længere vil være med til at finansiere Hviderusland. På det lavpraktiske plan rapporteres der stadigt oftere om varemangel, der giver mindelser om Sovjetunionens sidste dage. Senest løb butikkerne i Brest således tør for sukker.

Økonomiske reformer virker umiddelbart som den eneste vej ud af moradset. Denne, ellers åbenlyse konklusion, lader det dog endnu ikke til at præsident Lukashenko har villet nå. Under præsidentvalget i december sidste år lovede han store lønstigninger, men indtil videre lader hans eneste strategi til at være, at forsøge at tage flere lån samt at frasælge flere virksomheder.

Jeg bad på mit møde med ledelsen af det borgerlige oppositionsparti United Civil Party (UCP) næstformanden Lev Marholin vurdere, hvor store værdier Lukashenko kan hente ved en hurtig privatisering af de mest privatiseringsegnede statsvirksomheder. Hans vurdering var, at præsidenten i år ville kunne have held til rejse 3 til 10 mia. dollars ved at følge denne strategi. Umiddelbart mente Marholin, at landets to raffinaderier, i lighed med de sidste 50 procent af Beltransgas, ville kunne sælges til russiske købere. Han vurderede videre, at telekommunikationsvirksomheden Beltelekom samt den store stålproducent BMZ også er klar til privatisering. Først og fremmest lagde han dog vægt på de igangværende forhandlinger om privatisering af mineselskabet Belaruskali. Hans vurdering var, at Lukashenko ville kunne hente op mod 10 mia. dollars på denne konto alene. Han forklarede dog, at Lukashenko værgede sig mod dette, da han ønsker at få 15 mia. dollars for bare 50 procent af selskabet. Til den pris vil hverken de potentielle russiske, kinesiske eller canadiske købere være med!

Belaruskali kan på kort sigt stabilisere hviderussisk økonomi, men et hurtigt salg vil ikke løse landets store udfordringer!

UCP’s formand Anatoly Lebedko understregede ved samme møde flere gange for mig, at man fra partiets side har fremlagt et omfattende program for en genopretning af hviderussisk økonomi… Ikke mindst fordi man ser landets aktuelle økonomiske problemer som værende en stor chance for oppositionen! Således kunne han blandt andet henvise til en nylig meningsmåling, der vidste mindre end 30 procent opbakning til Lukashenko. Lebedko understregede i øvrigt, at regeringen offentligt har valgt at lægge afstand til UCP’s økonomiske plan – der er en opdatering af en plan fremlagt under præsidentvalget sidste år – men samtidig har valgt at invitere planens ophavsmand, den tidligere nationalbankdirektør Stanislav Bogdankevich, til møde med premierministeren.

Planen kan læses på engelsk på dette link.

Danmarks første blog om Europas sidste diktatur

Hviderusland er ikke længere fra Danmark end Stockholm. Alligevel har mange danskere nok svært ved at adskille landet fra naboen Rusland eller overhovedet huske særlige træk ved Hviderusland. Har man set værker af maleren Marc Chagall, har man dog også set hans hviderussiske fødeby. Chagalls billeder viser genkendelige motiver i surrealistiske sammenhænge - ikke helt ulig virkelighedens Hviderusland. Velkommen til de flyvende geders land.

Bloggen redigeres af: Jonathan Nielsen

juni 2017
M T O T F L S
« mar    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930