You are currently browsing the tag archive for the ‘Polen’ tag.

At sige noget klogt om Hvideruslands aktuelle økonomiske situation er langt fra nemt. Skal man tro landets øverste myndigheder, er den økonomiske krise det rene opspind. Således oplyser f.eks. Nadeshda Jermakova, der er bestyrelsesformand for den store Belarusbank, at de udenlandske valutareserver bliver stadigt større og finansiel uro er blevet erstattet med stabilitet. Samtidig lyder det dog fra anden kant, at sortbørsprisen for en amerikansk dollar nu er oppe på 6.350 hviderussiske rubler, hvor den officielle kurs ligger helt nede på 4.950 rubler. Min egen erfaring fra mit nylige besøg er i landet er da også, at mens alle var mere end villige til at veksle dollars til rubler til langt bedre priser end dem de statsejede banker tilbød, kneb det gevaldigt med at få vekslet sine hviderussiske rubler tilbage til dollars… også i Belarusbank!

De mange byggepladser i Minsk signalerer ikke ligefrem økonomisk krise – ved nærmere eftersyn viser det sig dog, at arbejdet står stille på de fleste!

Hvideruslands økonomi voksede i 2010 med mere end 7,5 procent, hvilket umiddelbart må siges at være en ganske pæn vækst i kølvandet på en verdensomspændende økonomisk krise. Tallet dækker dog over store underliggende problemer. Landet har de sidste år taget store udenlandske lån for ikke mindre end 28 mia. dollars. Samtidig har det frasolgt store statslige virksomheder, som f.eks. banker, teleselskaberne Velcom og BeST og halvdelen af gasledningsselskabet Beltransgas, til en samlet værdi af ca. 10 mia. dollars. Det har dog ikke sideløbende med de store kapitalindsprøjtninger formået at styrke sin konkurrenceevne – heller ikke selvom Rusland fortsat subsidierer landets økonomi gennem meget lave energipriser. Hviderusland betaler således kun 250 dollars pr. kubikmeter russisk gas, hvor Ukraine betaler 290 dollar og Polen betaler 401 dollar for samme mængde.

Det ligger videre klart, at importen i 2010 oversteg eksporten med 13,5 procent af BNP og at indenlandsk forbrug i samme år oversteg den indenlandske produktion med mere end 7 mia. dollars. Tallene levner således ingen tvivl om, at Hviderusland i øjeblikket lever over evne… og fremtiden ser ikke just mere lovende ud: Hviderusland har allerede været tvunget til halvere værdien af deres valuta, forbrugerpriserne er bare i første kvartal af 2011 steget med ca. 16 procent og Ruslands præsident Dmitrij Medvedev har for nylig meddelt, at landet ikke længere vil være med til at finansiere Hviderusland. På det lavpraktiske plan rapporteres der stadigt oftere om varemangel, der giver mindelser om Sovjetunionens sidste dage. Senest løb butikkerne i Brest således tør for sukker.

Økonomiske reformer virker umiddelbart som den eneste vej ud af moradset. Denne, ellers åbenlyse konklusion, lader det dog endnu ikke til at præsident Lukashenko har villet nå. Under præsidentvalget i december sidste år lovede han store lønstigninger, men indtil videre lader hans eneste strategi til at være, at forsøge at tage flere lån samt at frasælge flere virksomheder.

Jeg bad på mit møde med ledelsen af det borgerlige oppositionsparti United Civil Party (UCP) næstformanden Lev Marholin vurdere, hvor store værdier Lukashenko kan hente ved en hurtig privatisering af de mest privatiseringsegnede statsvirksomheder. Hans vurdering var, at præsidenten i år ville kunne have held til rejse 3 til 10 mia. dollars ved at følge denne strategi. Umiddelbart mente Marholin, at landets to raffinaderier, i lighed med de sidste 50 procent af Beltransgas, ville kunne sælges til russiske købere. Han vurderede videre, at telekommunikationsvirksomheden Beltelekom samt den store stålproducent BMZ også er klar til privatisering. Først og fremmest lagde han dog vægt på de igangværende forhandlinger om privatisering af mineselskabet Belaruskali. Hans vurdering var, at Lukashenko ville kunne hente op mod 10 mia. dollars på denne konto alene. Han forklarede dog, at Lukashenko værgede sig mod dette, da han ønsker at få 15 mia. dollars for bare 50 procent af selskabet. Til den pris vil hverken de potentielle russiske, kinesiske eller canadiske købere være med!

Belaruskali kan på kort sigt stabilisere hviderussisk økonomi, men et hurtigt salg vil ikke løse landets store udfordringer!

UCP’s formand Anatoly Lebedko understregede ved samme møde flere gange for mig, at man fra partiets side har fremlagt et omfattende program for en genopretning af hviderussisk økonomi… Ikke mindst fordi man ser landets aktuelle økonomiske problemer som værende en stor chance for oppositionen! Således kunne han blandt andet henvise til en nylig meningsmåling, der vidste mindre end 30 procent opbakning til Lukashenko. Lebedko understregede i øvrigt, at regeringen offentligt har valgt at lægge afstand til UCP’s økonomiske plan – der er en opdatering af en plan fremlagt under præsidentvalget sidste år – men samtidig har valgt at invitere planens ophavsmand, den tidligere nationalbankdirektør Stanislav Bogdankevich, til møde med premierministeren.

Planen kan læses på engelsk på dette link.

Som jeg har skrevet om før, har Hvideruslands økonomi det skidt – rigtig skidt! Godt nok er landet nu blevet stillet 3 mia. dollars i udsigt af Eurasec (se blogposten nedenfor), og godt nok går der mange rygter om kommende lynsalg af Hvideruslands arvegods som f.eks. de sidste halvtreds statsejede procent af Beltransgas (den hviderussiske gaslinie der bringer russisk gas til det lukrative vestlige marked), MAZ (den store statsejede lastvognsfabrik Minsk Auto Zavod) og Belaruskali (en af verdens ledende producenter af gødning), men samtidig er der stadig massere af rapporter om, hvad den økonomiske krise giver af problemer. Ikke mindst volder benzinpriserne både borgerne og regimet store problemer…

Først gik benzinpriserne op - nu ligger de stille... og det er også et problem!

For lidt over en uge siden blev præsident Lukashenko og hans regime således skræmt af en relativt lille demonstration i hjertet af Minsk. Flere bilister standsede i protest deres køretøjer og blokerede det ellers så travle Uafhængighedsprospekt. De var vrede over, at prisen på benzin var steget med mere end halvtreds procent, samtidig med at devaluering og inflation udhuler deres lønninger. Selvom myndighederne i vanlig stil satte hårdt ind overfor demonstranterne, blev det også besluttet at fastlåse benzinpriserne for ikke at skabe yderligere uro.

Med denne beslutning løste myndighederne et problem, men skabte samtidig en række nye. Dels skal de naturligvis finde finansiering for at kunne fastholde benzinpriserne på et unaturligt lavt niveau, men dels skaber de også et incitament for købe benzin billigt i Hviderusland og sælge det dyrt i nabolandende.

For at imødegå disse nye problemer udelukkede myndighederne ikke-hviderussere fra at købe benzin billigt i Hviderusland, og de indførte samtidig en restriktion på, hvor meget benzin en hviderusser må have i sin tank, når han forlader Hviderusland. Denne grænse blev sat så lavt som fem liter – hvilket i søndags fik chauffører til at blokere en hviderussisk-polsk grænseovergang i nærheden af Grodno. Chaufførerne hævdede at grænsen var sat så lavt, at de ikke kunne nå den nærmeste polske benzinstation med kun fem liter benzin i tanken.

Endvidere viser det sig nu, at den hviderussiske efterretningstjeneste KGB har opdaget en hjemmelavet benzin-pipeline, der fra Hviderusland løber ind i enten Litauen eller Letland (hvilket af de to er ikke offentliggjort), og at de har arresteret to lokomotivførere for at opgive forkerte forbrugstal, for at kunne sælger overskydende togdiesel i udlandet… Det tyder på, at det er ved at gå op for det hviderussiske regime, at der ingen lette løsninger er på landets økonomiske problemer – mere eller mindre velmenende tiltag kan hurtigt vise sig blot at være ny benzin på bålet!

Forleden eftermiddag var jeg forbi dansk PEN til en god diskussion om Hviderusland og hviderussiske journalisters forhold. Under diskussionen faldt talen på hviderussisk identitet og den hviderussiske selvstændighedshistorie. Inspireret af snakken har jeg været ved at lede i gemmerne og har fundet en fin gammel rapport med overskriften ”Communist Takeover and Occupation of Byelorussia”. Rapporten blev udfærdiget tilbage i december 1954 af den amerikanske ”House Select Committee to Investigate Communist Aggression and the Forced Incorporation of the Baltic States into the U.S.S.R.”

Rapporten omhandler først og fremmest den kortlivede Hviderussiske Folkerepublik. Man kan således læse, at ”To determine finally the question of the political and state form of Byelorussia and to settle the question connected with this, the Great Byelorussian Rada determined to call a general national representation in the form of the First All-Byelorussian Congress. This met in Minsk on December 5, 1917. It was attended by 1,872 delegates and political parties. From both the social and territorial points of view, there can be no doubt of the genuinely national character of the Congress. After twelve days the Congress adopted by an over-whelming majority a resolution which underwrote the right of nations to self-determination and the establishment in Byelorussia of a republican-democratic government in the form of the Byelorussia National Republic (BNR).”

Både i 1917 og i 1918 rullede den russiske revolution og første verdenskrig frem og tilbage over hviderussisk territorium. Alligevel kan man videre i rapporten læse, at ”On March 9, 1918, the executive committee of the Rada of the First All-Byelorussian Congress issue the second constitutional decree, juridically a declaration of independence”.

Oppositionel demonstration i Minsk i anledning af 90-årsdagen for for stiftelsen af den Hviderussiske Folkerepublik.

Som nævnt i indledningen blev den Hviderussiske Folkerepublik dog ganske kortlivet, om end Danmark nåede at anerkende republikkens eksistens de facto. Rapporten forklarer om republikkens endelige: ”With the withdrawal of the German armies in November 1918, the Red army began to advance into Byelorussia. Not having sufficient armed forces to oppose it, the Government moved to Grodno. On December 10, 1918, the Red army took Minsk and established there the government of military revolutionary committees. While in Grodno, the Government continued its efforts to form armed Byelorussian forces to defend the independence and indivisibility of the country. In its struggle at this time, it found an ally in Lithuania, which had proclaimed its independence on February 16, 1918. The Government concluded agreements with Lithuania for friendship and mutual aid. The Polish-Bolshevik War ended with a treaty between the warring powers in Riga on March 18, 1921, and by this Byelorussia was divided between Poland and Soviet Russia.”

Selvom den Hviderussiske Folkerepublik ikke kunne holde stand, måtte bolsjevikkerne anerkende, at de var nødt til at tage de hviderussiske selvstændighedsfølelser alvorligt. Derfor oprettedes den første januar 1921 den Hviderussiske Socialistiske Sovjet Republik (BSSR). Denne republik – der senere blev del-republik i Sovjetunionen – blev med sovjets sammenbrud til det Hviderusland, vi kender i dag.

Som en lille krølle på historien, er det værd at bemærke, at ikke alle deler opfattelsen af, at den Hviderussiske Folkerepublik gik til i tiden omkring 1918-1921. Således hævder en gruppe mennesker, med Ivonka Survilla i spidsen, at de i dag udgør den Hviderussiske Folkerepubliks eksil-regering.

Danmarks første blog om Europas sidste diktatur

Hviderusland er ikke længere fra Danmark end Stockholm. Alligevel har mange danskere nok svært ved at adskille landet fra naboen Rusland eller overhovedet huske særlige træk ved Hviderusland. Har man set værker af maleren Marc Chagall, har man dog også set hans hviderussiske fødeby. Chagalls billeder viser genkendelige motiver i surrealistiske sammenhænge - ikke helt ulig virkelighedens Hviderusland. Velkommen til de flyvende geders land.

Bloggen redigeres af: Jonathan Nielsen

juni 2017
M T O T F L S
« mar    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930