You are currently browsing the tag archive for the ‘reformer’ tag.

At sige noget klogt om Hvideruslands aktuelle økonomiske situation er langt fra nemt. Skal man tro landets øverste myndigheder, er den økonomiske krise det rene opspind. Således oplyser f.eks. Nadeshda Jermakova, der er bestyrelsesformand for den store Belarusbank, at de udenlandske valutareserver bliver stadigt større og finansiel uro er blevet erstattet med stabilitet. Samtidig lyder det dog fra anden kant, at sortbørsprisen for en amerikansk dollar nu er oppe på 6.350 hviderussiske rubler, hvor den officielle kurs ligger helt nede på 4.950 rubler. Min egen erfaring fra mit nylige besøg er i landet er da også, at mens alle var mere end villige til at veksle dollars til rubler til langt bedre priser end dem de statsejede banker tilbød, kneb det gevaldigt med at få vekslet sine hviderussiske rubler tilbage til dollars… også i Belarusbank!

De mange byggepladser i Minsk signalerer ikke ligefrem økonomisk krise – ved nærmere eftersyn viser det sig dog, at arbejdet står stille på de fleste!

Hvideruslands økonomi voksede i 2010 med mere end 7,5 procent, hvilket umiddelbart må siges at være en ganske pæn vækst i kølvandet på en verdensomspændende økonomisk krise. Tallet dækker dog over store underliggende problemer. Landet har de sidste år taget store udenlandske lån for ikke mindre end 28 mia. dollars. Samtidig har det frasolgt store statslige virksomheder, som f.eks. banker, teleselskaberne Velcom og BeST og halvdelen af gasledningsselskabet Beltransgas, til en samlet værdi af ca. 10 mia. dollars. Det har dog ikke sideløbende med de store kapitalindsprøjtninger formået at styrke sin konkurrenceevne – heller ikke selvom Rusland fortsat subsidierer landets økonomi gennem meget lave energipriser. Hviderusland betaler således kun 250 dollars pr. kubikmeter russisk gas, hvor Ukraine betaler 290 dollar og Polen betaler 401 dollar for samme mængde.

Det ligger videre klart, at importen i 2010 oversteg eksporten med 13,5 procent af BNP og at indenlandsk forbrug i samme år oversteg den indenlandske produktion med mere end 7 mia. dollars. Tallene levner således ingen tvivl om, at Hviderusland i øjeblikket lever over evne… og fremtiden ser ikke just mere lovende ud: Hviderusland har allerede været tvunget til halvere værdien af deres valuta, forbrugerpriserne er bare i første kvartal af 2011 steget med ca. 16 procent og Ruslands præsident Dmitrij Medvedev har for nylig meddelt, at landet ikke længere vil være med til at finansiere Hviderusland. På det lavpraktiske plan rapporteres der stadigt oftere om varemangel, der giver mindelser om Sovjetunionens sidste dage. Senest løb butikkerne i Brest således tør for sukker.

Økonomiske reformer virker umiddelbart som den eneste vej ud af moradset. Denne, ellers åbenlyse konklusion, lader det dog endnu ikke til at præsident Lukashenko har villet nå. Under præsidentvalget i december sidste år lovede han store lønstigninger, men indtil videre lader hans eneste strategi til at være, at forsøge at tage flere lån samt at frasælge flere virksomheder.

Jeg bad på mit møde med ledelsen af det borgerlige oppositionsparti United Civil Party (UCP) næstformanden Lev Marholin vurdere, hvor store værdier Lukashenko kan hente ved en hurtig privatisering af de mest privatiseringsegnede statsvirksomheder. Hans vurdering var, at præsidenten i år ville kunne have held til rejse 3 til 10 mia. dollars ved at følge denne strategi. Umiddelbart mente Marholin, at landets to raffinaderier, i lighed med de sidste 50 procent af Beltransgas, ville kunne sælges til russiske købere. Han vurderede videre, at telekommunikationsvirksomheden Beltelekom samt den store stålproducent BMZ også er klar til privatisering. Først og fremmest lagde han dog vægt på de igangværende forhandlinger om privatisering af mineselskabet Belaruskali. Hans vurdering var, at Lukashenko ville kunne hente op mod 10 mia. dollars på denne konto alene. Han forklarede dog, at Lukashenko værgede sig mod dette, da han ønsker at få 15 mia. dollars for bare 50 procent af selskabet. Til den pris vil hverken de potentielle russiske, kinesiske eller canadiske købere være med!

Belaruskali kan på kort sigt stabilisere hviderussisk økonomi, men et hurtigt salg vil ikke løse landets store udfordringer!

UCP’s formand Anatoly Lebedko understregede ved samme møde flere gange for mig, at man fra partiets side har fremlagt et omfattende program for en genopretning af hviderussisk økonomi… Ikke mindst fordi man ser landets aktuelle økonomiske problemer som værende en stor chance for oppositionen! Således kunne han blandt andet henvise til en nylig meningsmåling, der vidste mindre end 30 procent opbakning til Lukashenko. Lebedko understregede i øvrigt, at regeringen offentligt har valgt at lægge afstand til UCP’s økonomiske plan – der er en opdatering af en plan fremlagt under præsidentvalget sidste år – men samtidig har valgt at invitere planens ophavsmand, den tidligere nationalbankdirektør Stanislav Bogdankevich, til møde med premierministeren.

Planen kan læses på engelsk på dette link.

I går citerede Danmarks Radio på deres hjemmeside den polske udenrigsminister Radek Sikorskis ord om, at præsident Lukashenko kan stå overfor sit eget ”Egypten” i artiklen ”Her kan revolutionen rulle tæt på os”. Umiddelbart mener jeg dog ikke, at en snarlig revolution er sandsynlig i Hviderusland. Begivenhederne efter præsidentvalget den 19. december har gjort det klart for enhver, at myndighederne er villige til at slå hårdt ned på ethvert tilløb til ballade.

I stedet synes jeg, at det er værd at bide mærke i dagens internationale kommentar i den trykte udgave af Politiken (avisen har ikke valgt at lægge artiklen online, hvorfor jeg desværre ikke kan linke). Her påpeger Mitchell A. Orenstein, som er professor ved John Hopkins University School of Advanced International Studies, at den demokratiske situation er blevet værre i Hviderusland i den seneste tid, men at det værd at bemærke, at ”Lukashenkos brutale repression skal ses som et vigtigt vendepunkt – det tidspunkt, hvor regimet ikke længere kunne påkalde sig folkelig opbakning og var nødt til at forholde sig til, at dets forældede socioøkonomiske model er en fiasko.”

Hvideruslands statsejede industri er nedslidt og ineffektiv. Økonomisk modernisering er helt nødvendig.

Orenstein forklarer videre i artiklen, at ”Lukashenko er ikke dum. Hans problem er regimets fuldstændige tab af legitimitet, som indebærer, at repression ikke længere er nok. Han er nødt til at indgå en ny kontrakt med hviderusserne, og det ved han. Det drejer sig om økonomisk modernisering og politisk >>stabilitet<<.” Endelig konkluderer han, at ”Vestens politik over for Hviderusland [bør] tilrettelægges nøje, og den bør lægge vægt på Europas bløde magt – dets velfærdsmodel, som tiltaler et stigende antal hviderussere.” Som eksempel på blød magt nævner Orenstein en lempelse af de høje visumpriser, der reelt forhindrer hviderusserne i rejse til Schengen-zonen.

Økonomiske engagement i Hviderusland, mener Orenstein, er mere kontroversielt. Her foreslår han således alene, at man fra Europas side støtter oppositionen økonomisk. Jeg synes dog, det kunne være fornuftigt, at EU spiller på flere strenge. Lavere visumpriser kunne være et godt og ufarligt initiativ, økonomisk støtte til oppositionen og frie ngo’er er helt nødvendigt, men jeg mener, at EU også bør udvikle sit økonomiske samarbejde med Hviderusland i det øjeblik, økonomiske reformer ser ud til at blive en realitet. Det er nemlig – ligesom Orenstein gør opmærksom på – svært at forestille sig, at det tidspunkt ikke er nært forestående… og der er ingen tvivl om, at det handler om at holde sig til, når toget ruller, for russerne skal nok stå klar i kulissen! Min vurdering er, at udover, at der vil være penge at tjene ved at vise rettidig omhu, er samhandel og EU-interaktion et effektivt redskab til at kunne påvirke Hviderusland i en mere konstruktiv retning, end den der har kendetegnet de sidste par måneder.

Danmarks første blog om Europas sidste diktatur

Hviderusland er ikke længere fra Danmark end Stockholm. Alligevel har mange danskere nok svært ved at adskille landet fra naboen Rusland eller overhovedet huske særlige træk ved Hviderusland. Har man set værker af maleren Marc Chagall, har man dog også set hans hviderussiske fødeby. Chagalls billeder viser genkendelige motiver i surrealistiske sammenhænge - ikke helt ulig virkelighedens Hviderusland. Velkommen til de flyvende geders land.

Bloggen redigeres af: Jonathan Nielsen

juni 2017
M T O T F L S
« mar    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930