You are currently browsing the tag archive for the ‘Sannikov’ tag.

Nu har jeg endnu engang behandlet denne blog en smule stedmoderligt, og må med beklagelse konstatere, at det er alt for længe siden, den sidst er blevet opdateret. Det er ellers ikke fordi, det har skortet på væsentlige begivenheder i Hviderusland siden mit seneste indlæg. Præsident Lukashenko har således beordret den tidligere præsidentkandidat Andrej Sannikov og hans talsmand Dmitrij Bandarenko løsladt, og det har medført en vis opblødning af den ellers meget spændte situation mellem Minsk og Bruxelles (se baggrund om det spændte forhold her: http://www.magasinetroest.dk/index.php?id=4&no_cache=1&tx_ttnews[tt_news]=886). Flere EU-landes ambassadører er som led i opblødningen vendt tilbage til deres ambassader i Hviderusland – heriblandt den svenske Stefan Eriksson. Nu gå der vilde rygter om fortrolige samtaler mellem det hviderussiske regime og europæiske regeringer, der skal sikre et bedre indbyrdes forhold mellem Hviderusland og dets vestlige naboer. På den anden side går der dog også rygter om, at Hviderusland, for at udøve pression, har slækket på grænsekontrollen langs landets grænse mod Schengen-regionen. Er det rent faktisk tilfældet, er det en af de alvorligste handlinger, Hviderusland kan gennemføre mod EU…

Præsident Lukashenko må have en del bekymringer i sit palads i Minsk!

Forholdet til den store nabo mod øst er ikke mindre kompliceret. Hviderusland og Rusland har netop været igennem endnu en af deres snart klassiske ”handelskrige” – denne gang omhandlende flyvninger mellem Minsk og Moskva (den mest velkendte ”handelskrig” var den såkaldte ”mælkekrig”). Alligevel blev Hviderusland det første land Vladimir Putin besøgte, efter at han atter havde indtaget den russiske præsidentpost. I anledning af besøget udtalte Putin, at ”at mit første udlandsbesøg er til broderlandet Hviderusland viser bestemt vores helt specielle forhold”… Og forholdet må da være ganske godt, for Rusland har nu bekræftet, at Hviderusland vil modtage tredje del af det 3 mia. dollars store lån, som Hviderusland blev bevilliget sidste år, selvom landet ikke har levet op til de aftalte kriterier. Træerne vokser dog ikke ind i himlen, og også forholdet til Rusland er præget af rygtedannelse – der reporteres således om hårdt russisk pres på hviderussiske myndigheder for at harmonisere deres politikker med ”CEA standarter” (Hviderusland forpligtede sig sidste år sammen med Rusland og Kasakhstan på dannelsen af et Common Economic Area). Det er den slags, der sår tvivl i mange om Hvideruslands fortsatte eksistens som uafhængig selvstændig stat.

Det er ikke kun Hvideruslands udenrigspolitiske forhold, der er præget af store usikkerheder. Indenrigspolitikken kan sådan set sagtens følge med – ikke mindst i lyset af, at der i september, altså lige om lidt, skal afholdes nyvalg til det hviderussiske parlament. Den sædvanlige kritik om at oppositionen ikke er samlet, og at den ikke har en klar leder, lyder endnu engang – og selvfølgelig ikke uden grund. Helt grundlæggende er oppositionen splittet i tre grupper: En der vil boykotte valget, en der planlægger at trække sig på valgaftenen, og en der ønsker at deltage. Ingen af grupperne forventer dog store samfundsomvæltninger som følge af valget. Omvendt er lektien fra det arabiske forår, at ændringer ikke nødvendigvis kræver en klar leder eller den store forbrødring – i både Tunesien, Egypten, Libyen, Syrien og Bahrain var protesterne længe ”lederløse”. I stedet voksede de ud af en folkelig utilfredshed og nye sociale netmedier. I det lys må det alt andet lige skræmme Lukashenko, at uafhængige målinger viser en opbakning på under 30 % til hans ledelse, og at mere en 77 % mener, at Hviderusland har brug for forandring!

I hele uge 50 afholder Hviderusland præsidentvalg. Vinderen kendes allerede – det bliver landets autokratiske leder Alexander Lukashenko. Modkandidaterne kendes ikke endnu, men der vil nok være et par interessante navne imellem.

Formelt foregår valgprocessen således:

Første runde: Hver kandidat skal samle et hold på mindst 100 støtter til at lede sin valgkamp. Lykkes det, går man videre til anden runde.

Anden runde: Hver kandidat skal indsamle 100.000 unikke underskrifter. Lykkes det, går man videre til tredje runde.

Tredje runde: Kandidaten skal over en eller to valghandlinger samle over 50 procent af stemmerne (dette er meget teoretisk, for Lukashenko ”vinder” nok i første valghandling med ca. 90 procent af stemmerne).

Anden valgrunde er i gang nu, og kun en kandidat har indtil videre samlet de nødvendige 100.000 underskrifter – gæt selv hvilken!* Jeg vil dog fremhæve et par stykker, som, man kan forvente, når målet (hvilket ikke nødvendigvis er det samme, som at de får lov at stille op ved valget – Hviderusland er kun på overfladen en retsstat, og valghandlinger har de sidste 15 år hverken været frie eller fair).

Vladimir Neklajev er tidligere formand for landets forfatterforening og er således et rimeligt kendt ansigt. Han står i spidsen for kampagnen ”Tell the truth”. Imod hans kandidatur taler, at han de sidste mange år har boet i Finland og Polen.

Andrey Sannikov er tidligere vice-udenrigsminister, leder kampagnen ”European Belarus” og er medstifter til internetportalen charter97. Charter97 reporterer nyheder, rejser menneskerettighedsspørgsmål og er meget kendt i både Hviderusland og i Vesten, idet siden er på både russisk, hviderussisk og engelsk. Sannikov var også nær personlig ven med den oppositionelle journalist, der for nylig blev fundet hængt i hans sommerhus. Der har været rejst mistanke om, at myndighedspersoner skulle stå bag gerningen, selvom den officielle forklaring i første omgang lød på selvmord.

Mikaley Statkevich, der stiller op for et af landets socialdemokratiske partier, og Yaroslav Romanchuk, der stiller op for det liberal-konservative UCP, er i øvrigt begge to kendte i oppositionelle kredse, hvor de har haft deres virke i snart mange år.

I den kommende tid, vil bloggen her vågne fra den dvale, den har befundet sig i sommeren over, og der vil være updates, der forholder sig til både valghandlingen, kandidaterne og det politiske spil, der ganske givet vil blive spændende at følge i den kommende tid.

* Svaret er naturligvis Lukashenko. Det er dog værd at understrege at den Lukashenko-loyale Sergey Geidukevich hævder også at have nået de 100.000 underskrifter – hvorefter han trak sig som kandidat. Den historie vender jeg nok tilbage til i et kommende blogindlæg.

Danmarks første blog om Europas sidste diktatur

Hviderusland er ikke længere fra Danmark end Stockholm. Alligevel har mange danskere nok svært ved at adskille landet fra naboen Rusland eller overhovedet huske særlige træk ved Hviderusland. Har man set værker af maleren Marc Chagall, har man dog også set hans hviderussiske fødeby. Chagalls billeder viser genkendelige motiver i surrealistiske sammenhænge - ikke helt ulig virkelighedens Hviderusland. Velkommen til de flyvende geders land.

Bloggen redigeres af: Jonathan Nielsen

juni 2017
M T O T F L S
« mar    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930