You are currently browsing the tag archive for the ‘udenrigspolitik’ tag.

Nu har jeg endnu engang behandlet denne blog en smule stedmoderligt, og må med beklagelse konstatere, at det er alt for længe siden, den sidst er blevet opdateret. Det er ellers ikke fordi, det har skortet på væsentlige begivenheder i Hviderusland siden mit seneste indlæg. Præsident Lukashenko har således beordret den tidligere præsidentkandidat Andrej Sannikov og hans talsmand Dmitrij Bandarenko løsladt, og det har medført en vis opblødning af den ellers meget spændte situation mellem Minsk og Bruxelles (se baggrund om det spændte forhold her: http://www.magasinetroest.dk/index.php?id=4&no_cache=1&tx_ttnews[tt_news]=886). Flere EU-landes ambassadører er som led i opblødningen vendt tilbage til deres ambassader i Hviderusland – heriblandt den svenske Stefan Eriksson. Nu gå der vilde rygter om fortrolige samtaler mellem det hviderussiske regime og europæiske regeringer, der skal sikre et bedre indbyrdes forhold mellem Hviderusland og dets vestlige naboer. På den anden side går der dog også rygter om, at Hviderusland, for at udøve pression, har slækket på grænsekontrollen langs landets grænse mod Schengen-regionen. Er det rent faktisk tilfældet, er det en af de alvorligste handlinger, Hviderusland kan gennemføre mod EU…

Præsident Lukashenko må have en del bekymringer i sit palads i Minsk!

Forholdet til den store nabo mod øst er ikke mindre kompliceret. Hviderusland og Rusland har netop været igennem endnu en af deres snart klassiske ”handelskrige” – denne gang omhandlende flyvninger mellem Minsk og Moskva (den mest velkendte ”handelskrig” var den såkaldte ”mælkekrig”). Alligevel blev Hviderusland det første land Vladimir Putin besøgte, efter at han atter havde indtaget den russiske præsidentpost. I anledning af besøget udtalte Putin, at ”at mit første udlandsbesøg er til broderlandet Hviderusland viser bestemt vores helt specielle forhold”… Og forholdet må da være ganske godt, for Rusland har nu bekræftet, at Hviderusland vil modtage tredje del af det 3 mia. dollars store lån, som Hviderusland blev bevilliget sidste år, selvom landet ikke har levet op til de aftalte kriterier. Træerne vokser dog ikke ind i himlen, og også forholdet til Rusland er præget af rygtedannelse – der reporteres således om hårdt russisk pres på hviderussiske myndigheder for at harmonisere deres politikker med ”CEA standarter” (Hviderusland forpligtede sig sidste år sammen med Rusland og Kasakhstan på dannelsen af et Common Economic Area). Det er den slags, der sår tvivl i mange om Hvideruslands fortsatte eksistens som uafhængig selvstændig stat.

Det er ikke kun Hvideruslands udenrigspolitiske forhold, der er præget af store usikkerheder. Indenrigspolitikken kan sådan set sagtens følge med – ikke mindst i lyset af, at der i september, altså lige om lidt, skal afholdes nyvalg til det hviderussiske parlament. Den sædvanlige kritik om at oppositionen ikke er samlet, og at den ikke har en klar leder, lyder endnu engang – og selvfølgelig ikke uden grund. Helt grundlæggende er oppositionen splittet i tre grupper: En der vil boykotte valget, en der planlægger at trække sig på valgaftenen, og en der ønsker at deltage. Ingen af grupperne forventer dog store samfundsomvæltninger som følge af valget. Omvendt er lektien fra det arabiske forår, at ændringer ikke nødvendigvis kræver en klar leder eller den store forbrødring – i både Tunesien, Egypten, Libyen, Syrien og Bahrain var protesterne længe ”lederløse”. I stedet voksede de ud af en folkelig utilfredshed og nye sociale netmedier. I det lys må det alt andet lige skræmme Lukashenko, at uafhængige målinger viser en opbakning på under 30 % til hans ledelse, og at mere en 77 % mener, at Hviderusland har brug for forandring!

Det er ikke meget danske medier siger og skriver om Hviderusland i disse dage – og det er egentligt forståligt nok, for de nyheder, der kommer fra landet, er ikke specielt opmuntrende: stor splittelse i den hviderussiske demokratiske opposition, fortsat økonomisk krise og udpræget isolation lader til at være dagens orden.

En glædelig undtagelse til den larmende tavshed er dagens udgave af DR P1’s “Europa lige nu”, som jeg var blevet bedt om at deltage i for særligt at analysere på Hvideruslands aktuelle forhold til de store naboer EU og Rusland. Programmet der kom ud af det kan ses på følgende link (diskussionen om Hviderusland starter kl. 00:34:38): http://www.dr.dk/radio/player/?seneste/europa-lige-nu

En iskold vinter har atter lagt sig over Hviderusland og hovedstaden Minsk. Svislach-floden er dog ikke det eneste, der er frosset fast - også økonomien, den politiske situation og landets udenrigsrelationer lader til at have bukket under for kulden.

Danmarks første blog om Europas sidste diktatur

Hviderusland er ikke længere fra Danmark end Stockholm. Alligevel har mange danskere nok svært ved at adskille landet fra naboen Rusland eller overhovedet huske særlige træk ved Hviderusland. Har man set værker af maleren Marc Chagall, har man dog også set hans hviderussiske fødeby. Chagalls billeder viser genkendelige motiver i surrealistiske sammenhænge - ikke helt ulig virkelighedens Hviderusland. Velkommen til de flyvende geders land.

Bloggen redigeres af: Jonathan Nielsen

juni 2017
M T O T F L S
« mar    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930